Illustrator Terje Farstad Brevik m.fl.
ISBN 9788740610154
Original titelBarnestrikk fra Paelas
Oversat afRachel Søgaard
Indbinding Hardback Sider197
sider, ill. i farver
Udgivelses dato 2016-10-14
Originalt sprog Norsk
Strik til børn fra Paelas er et overflødighedshorn af lækker, nordisk strik og smukke billeder. Få inspiration til strikket børnetøj, der ikke bare holder én sæson, men kan gives videre og elskes af flere generationer.
Bogens norske forfattere mødtes på Instagram og fandt sammen om passionen for lækker, tidløs strik. Ud over den fælles passion er det forfatternes kærlighed til deres børn, der driver værket – deraf navnet 'Paelas', sammensat af børnenes forbogstaver.
Paelas' på én gang klassiske og unikke design har på kort tid opnået stor popularitet blandt strikkeentusiaster over hele verden, og nu kommer bogen endelig i en dansk udgave.
Bogen indeholder nogle af de klassikere, som Paelas-fans vil kende i forvejen, såsom pixiehuen og vinterdragten, men de fleste af opskrifterne i bogen er helt nye.
Strik til børn fra Paelas indeholder 50 opskrifter på fine, tidløse strikmodeller. Bogen består desuden af et væld af smukke, inspirerende fotografier, der illustrerer, at strik ikke bare er til pynt: Modellerne kan bruges af børn fra 0-8 år til hverdag og fest, også når de klatrer, kravler, løber, leger og ruller rundt på gulvet.
Både rutinerede og mere uerfarne strikkere vil blive inspireret af bogens smukke, lyse æstetik og straks finde ikke bare én, men mange opskrifter at give sig i kast med. Til dem, der måtte have brug for det, leverer Strik til børn fra Paelas desuden en udførlig strikkeskole bagerst i bogen, så der er hjælp at hente til de nødvendige strikketeknikker og -udtryk.
De tre forfattere bruger i høj grad stadig Instagram som platform til at deleopskrifter og inspiration. Således har hver opskrift i 'Strik til børn fra Paelas' sit eget hashtag, som gør det muligt for læseren at finde hundredevis af billeder af andres strikkeresultater, få inspiration og siden dele sine egne projekter.