Maja Color

preload spinner

Maja Color by Permin er med sine tætspundne lange fibre let og elastisk at strikke med og giver et jævnt og eksklusivt resultat, der holder mange år. Maja Color har et unikt farveforløb og er både sjov og spændende at strikke med, da arbejdet altid tager sig forskelligt ud. Leder du efter et gennemfarvet garn kan vi anbefale Maja by Permin som har de samme gode egenskaber som Maja Color by Permin.

Maja Color indeholder 100% bomuld og løber ca. 165m på 50g.

Når du er færdig med dit strik, anbefaler vi, at du vasker det, for at maskerne lægger sig pænt og jævnt og for at vaske evt. overskudsfarve ud.

Dette garn kan maskinvaskes på 30 grader. Vi anbefaler dog, at du kender din vaskemaskine godt eller vasker en strikkeprøve først for at undgå uforudsete overraskelser. Vask ved at komme dit strik i en vaskepose, brug uldvaskemiddel og vask på maskinens uldprogram. Centrifuger evt. herefter på lave omdrejninger eller rul det ind i et håndklæde for at presse det overskydende vand ud.

Lad herefter dit strik tørre fladt på et håndklæde i de mål, som opskriften angiver.