Alice Top strikkes nedefra og op. Kroppen strikkes rundt i glatstrik, og arbejdet deles herefter i forstykke og ryg, der strikkes hver for sig, frem og tilbage i glatstrik. Ryggen strikkes i ét stykke, mens der fortil strikkes V-udskæring. Opskriften indeholder desuden vejledning til at strikke toppen fra midten ved hjælp af midlertidigt opslag, så toppens endelige længde kan justeres til allersidst. Lav en strikkeprøve for at tjekke din strikkefasthed. Vask strikkeprøven, da det anbefalede garn vil vokse i vask og brug.
Størrelsesguide
Størrelserne XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL) svarer til et brystmål på omtrent 75-80 (80-85) 85-90 (90-95) 95-100 (100-110) 110-120 (120-130) 130-140 (140-150) cm. Alice Top bæres således med et bevægelsesrum på omtrent 0 cm. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 88 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En top i str. S har overvidden 88 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum på 0 cm. Modellen på billedet bærer en str. XS og har et brystmål på 80 cm og er 164 cm høj. Toppen bæres dermed med et bevægelsesrum på 3 cm.
Størrelser: XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL)
Overvidde: 77 (83) 88 (93) 97 (108) 117 (128) 137 (148) cm
Hel længde: 48 (50) 52 (54) 56 (58) 60 (61) 64 (66) cm
Ærmegabsdybde: 20 (22) 23 (23) 24 (25) 27 (28) 28 (28) cm
Strikkefasthed: 15 masker x 24 pinde i glatstrik på pind 5 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde: To rundpinde 5 mm (80 cm)
Materialer: Forslag 1: 50 (50-100) 100 (100) 100 (100) 100 (100-150) 150 (150) g Japansk Bomuld fra Isager Yarn (50 g = 315 m) (enkelttråd) strikkes sammen med 200 (200) 250 (250) 300 (300) 300-350 (350) 350 (350) g Trio 2 fra Isager Yarn (50 g = 175 m) (dobbelttråd)
Forslag 2: 250-300 (300) 300 (350) 400 (450) 450 (500) 500 (550) g Tykk Line fra Sandnes Garn (50 g = 60 m) (enkelttråd)
Sværhedsgrad: ★ ★ ★ (3 ud af 5)
Se klassifikationen af sværhedsgrad her.