Størrelse: Onesize
Arbejdets overvidde: 136 cm
Hel længde: 62 cm
Foto: Modellen på billeder er 171 cm høj, har brystmål på 88 cm og bærer onesize
Garn: Bella by Permin fv. 883277/rød
Garnforbrug: 4 ngl
vejledende Pinde: Rundpind (40 cm) 8 mm og rundpind (60 cm) 9 mm
Strikkefasthed: 10 m x 16 p = 10 x 10 cm glatstrik med nr. 9 mm eller den p der giver strikkefastheden.
Vaskeanvisninger:
Når du er færdig med dit strik, anbefaler vi, at du vasker det, for at maskerne lægger sig pænt og jævnt og for at vaske evt. overskudsfarve ud. Dette garn skal vaskes i hånden for at passe bedst muligt på fibrene i garnet. Vær derfor nænsom og undgå at trække for meget i det strikkede. Derudover er det vigtig at bruge uldvaskemiddel, som vil pleje og vedligeholde fibrene i garnet. Tør dit strik ved at rulle det i et håndklæde og pres det overskydende vand ud. Læg det på et tørt håndklæde og træk forsigtigt ud i de mål opskriften angiver. Lad det herefter ligge fladt og tørre.
