Honey Clutch strikkes i ét stykke fra bunden og op. Først strikkes bunden i dobbeltstrik. Herefter samles masker op langs alle sider af bunden, og clutchens vægge strikkes i netpatent (på engelsk Honey Comb Brioche). Toppen af clutchen strikkes således, at de to snipper i enderne først strikkes i dobbeltstrik. Herefter strikkes de to stolpelukninger, der sidder på hver side af lynlåsen. Til slut sys lynlåsen fast med nål og tråd, og herefter sys for til clutchen (på maskine eller i hånden), som monteres ind i clutchen.
Opskriften indeholder også syvejledning til for.
Størrelse: lille (stor)
Længde: 17 (23) cm
Dybde: 6 (8) cm
Højde: 11 (17) cm
Strikkefasthed: 24 masker x 32 pinde i dobbeltstrik på pind 2,5 mm = 10 x 10 cm
18 masker x 56 pinde i netpatent på pind 2,5 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde: Rundpind 2,5 mm (80 cm), strømpepinde 2,5 mm
Materialer: Ca. 30 (63) g Sunday fra Sandnes Garn (50 g = 235 m) eller ca. 36 (74) g Pelsuld 8/2 fra Hjelholts Uldspinderi (100 g = 400 m) eller ca. 24 (49) g Saga fra Filcolana (50 g = 300 m) strikkes sammen med ca. 15 (31) g Soft Silk Mohair fra Knitting for Olive (25 g = 225 m) eller ca. 16 (32) g Tynn Silk Mohair fra Sandnes Garn (25 g = 212 m) eller Silk Mohair fra Isager (25 g = 212 m)
Lynlås 4 mm, 17 (23) cm. Stof til for, 25 x 36 (33 x 52) cm
Sværhedsgrad: ★ ★ ★ ★ ★ (5 ud af 5)
Se klassifikationen af sværhedsgrad her.
Den hvide Honey Clutch er strikket i Pelsuld 8/2 fra Hjelholts Uldspinderi i farven Hvid [06] sammen med Silk Mohair fra Isager i farve E0.
Den lysegrå Honey Clutch er strikket i Pelsuld 8/2 fra Hjelholts Uldspinderi i farven Sand [04] sammen med Soft Silk Mohair fra Knitting for Olive i farven Marcipan.
Den blå Honey Clutch er strikket i Sunday fra Sandnes Garn i farven Isblå [6501] sammen med Silk Mohair fra Isager i farve 41.
Lynlåse i flere farver kan findes her.
For kan findes her.